SUSTAINABLE BRAND PLATFORM

En analyse af SBP

OM SBP

SBP, Sustainable Brand Platform er et bæredygtigt projekt, der blev lanceret af Idee Brand Platform i slutningen af ​​2020.

SBP er en platform, hvor designermærker og partnere kan kommunikere deres bæredygtighed og forbedre deres bæredygtige tilgange.

SBP tilstræber at blive den ultimative platform for mærker, der fremhæves for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed blandet med højt design indhold.

LÆS SBP's ANALYSE AF COSTER COPENHAGEN HER

Modeindustrien har i mange år været kendt for sin høje forurening. Vi har derfor en forpligtelse til at reagere på presset af klimakrisen. Branchen har værktøjerne; vi skal bare lære at bruge dem.

Coster Copenhagen vil være en del af løsningen.

Vi har aldrig hævdet at være et bæredygtigt brand, men vi har taget små skridt mod bedre valg. Vi er opmærksomme på vores mangler som brand i modebranchen og har lært, at det at være en del af greenhushing er lige så modstridende som greenwashing.

Vi forpligter os herved til at være åbne og gennemsigtige med de valg, vi træffer, samt være ærlige og ydmyge over for vores mål.

Vi er forpligtet til at gøre noget!

* Greenhushing er, når en virksomhed tilbageholder oplysninger om deres bæredygtige handlinger.

* Greenwashing er, når en virksomhed giver et falsk miljøindtryk eller giver vildledende information om sine produkter eller opfattelsen af ​​brandet.

VORES MÅL

Ifølge Global Footprint Network forbruger vi 1,75 gange jordens naturlige ressourcer årligt, og inden 2030 har vi brug for ressourcerne fra to planeter til ét års forbrug. Dette efterlader et massivt pres på vores planet fra den menneskelige efterspørgsel på økosystemet.

Desværre er vi i den 4. mest forurenende industri. På den lyse side, betyder det, at vi kan gøre mere, og det er det, vi har til hensigt at gøre. Vores plan for samfundsansvar er baseret på nødvendighed og moralske forpligtelser til at hjælpe vores planet og det miljømæssige aftryk, vi efterlader i denne branche.

For at hjælpe os med at fokusere og vejlede os har vi valgt at arbejde med FN's mål for bæredygtig udvikling.

- Ansvarligt forbrug og produktion, klimahandling, liv på land og partnerskaber for målene.

For det første har det været vigtigt for os at gå tilbage og starte fra starten. Vi har kortlagt al vores grundarbejde har hermed opnået sporbarhed inden for vores forsyningskæde. Selvom vi har et tæt samarbejde med alle vores leverandører og har arbejdet med mange af dem i lang tid, havde vi brug for at genopbygge vores Corporate Social Responsibility plan fra et andet perspektiv og starte forfra, tegne nye kort og bygge strategien fra fundamentet og op igen.

MATERIALE GUIDE

En stor del af vores plan for socialt ansvar er at bruge bedre materialer. Vi ved, at dette kan være en jungle at navigere i, så vi har lavet et let overblik over vores nuværende ansvarlige og naturvenlige materialer.

ANSVARLIGE MATERIALER

Seawool

Seawool er en af de nyeste metoder at danne bæredygtige
materialer på. Navnet kommer fra dets 99% sammenlignelighed med uld. Seawool har nemlig mange af de samme egenskaber som uld, da det også er varmeregulerende, selvrensende og har en lækker, blød kvalitet, uden at kradse. Seawool er lavet af en blanding af genbrugsplastikflasker og overskydende østersskaller – dertil referencen til havet i navnet Seawool.

Hvert år ender en masse plastik enten i havene eller på lossepladsen til forbrænding, hvilket er dårligt for miljøet. Heldigvis er mange lande blevet bedre til at affaldssortere og sende plastik til genbrug, hvor det kan blive hakket fint eller smeltet om til at spinde garn ud af det.

Det samme gælder for østersskallerne, der bliver brugt til Seawool. De er samlet overskud fra fødevareindustrien, hvor der hvert år bliver smidt over 4 millioner tons ud. Til Seawool-blandingen bliver de pulveriseret og blandet med det genbrugte plastik.

Seawool har derved flere praktiske funktioner. Plastikken
gør, at materialet tørrer hurtigt og krøller mindre, hvor østersskallerne gør materialet antistatisk, antibakterielt og selvrensende.


1 kg Seawool svarer til at genbruge ca. 60 plastikflasker.

Genanvendt polyester

Polyester har fået ryet som det sorte får i flokken, da det
fremmer den syntetiske fremstilling af PET og dermed også har en høj udledning
af energi og drivhusgasser. Men mange kan glemme fordelene ved polyester. Det er en bestandig fiber, der er både stærk og modstandsdygtig samt kan genbruges mange gange, hvis dette gøres korrekt. Derved er livscyklussen for polyesterbeklædning længere og mere holdbar, hvilket mindsker nødvendigheden for at smide tøjet ud.

Dog skal vi stadig have fokus på at reducere det aftryk som nye polyesterfibre afgiver – derfor bruger vi genbrugt polyester til vores bæredygtige styles, for på den måde kan vi hjælpe med at holde klimaaftrykket nede.

I øjeblikket er nogle af vores leverandører certificeret med:

o GRS, global genbrugsstandard for genanvendt polyester

o COC, på Eco Circle genanvendt polyesterfiber

EcoVero Lenzing viskose

EcoVero Lenzing viskose bliver fremstillet af den østrigske
virksomhed Lenzing Group. Det er en mærkefiber, der har et certificeret mindre klimaaftryk. Det afstammer nemlig fra bæredygtigt træ og papirmasser, kun fra certificerede og kontrollerede kilder. Derfor har EcoVero Lenzing viskose også fået EU’s miljømærke, da det generer op til 50 % lavere emission af drivhusgasser og har en lavere vandpåvirkning end generisk viskose.

NATURVENLIGE MATERIALER

Økologisk bomuld

Økologisk opdræt af bomuld bruger afgrøder og en biologisk
metode til at bekæmpe skadedyr og bakterier, i stedet for at bruge giftige kemikalier og GMO’er. Dette hjælper med at reducere forureningen af jord, luft og vand. Derudover hjælper dette med befrugtning og biodiversitet i jorden,
hvilket er godt for både mennesker og dyrs helbred. Desuden reducerer det også
udledningen af drivhusgasser. Derfor gør vi brug af økologisk bomuld hos Coster Copenhagen, for at gøre vores produkter mindre skadelige for miljøet.

I øjeblikket er nogle af vores leverandører certificeret med:

o GOTS, Global Organic Textile Standard

o GRS, Global Recycled Standard for Recycled Cotton

o OEKO-TEX-certified cotton

o OCS100 standard, organic 100 content standard

Pas på dit tøj i økologisk bomuld:

Vask ved max. 30 grader - dette skåner både miljøet og dit tøj.

Hør

Da hør kommer fra hørfrøet, er det kendt som en plantebaseret fiber. Hør har oftest ikke brug for mere end regnvand og har derfor brug for langt færre kemikalier end andre fibre, hvilket medfører en lavere
miljøpåvirkning.

I øjeblikket er nogle af vores leverandører certificeret med:

o GOTS, Global Organic Textile Standard

Vores arbejde med bæredygtighed er igangværende - hold dig opdateret! Vi opdaterer denne side regelmæssigt.

Alt det bedste,

Coster-teamet

SE ALLE BÆREDYGTIGE STYLES HER